Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Aktiv ferie i Østrig

Artiklen er skrevet i samarbejde med Østrigs Turistbureau.

 

Der findes ikke noget bedre sted at tage på aktiv ferie end i Østrig. Der er storslået natur med utallige muligheder for eventyr indenfor både vandring, klatring og/eller cykling for både nybegynderen, den øvede eller familien på en aktiv ferie i Østrig.

Hvis du lagde Østrigs vandreruter op på en lang række, ville de nå hele jorden rundt. Og Østrigs vandreruter favner bredt fra de højalpine ture i vest til hyggelige bakkelandskaber og sletter i øst. Også mountainbiking er en skøn måde at opleve landet på, hvor du får vind i håret og mærker suset, når du udfordrer dig selv eller familien. Så hvis du leder efter en god destination for din næste aktive ferie, så behøver du ikke at lede længere. Det er bare med at booke din drømmeferie – en aktiv ferie i Østrig.

Husk at når du booker din rejse igennem et rejsebureau, så er du sikret de bedste vilkår i forbindelse med ombookning og annullering. Skulle der ske noget uventet, så har du en kontaktperson, der både kender området og taler sproget. Det er derfor sikkert for dig at booke en rejse til oplevelsernes paradis allerede nu.

Vi har fundet de bedste bud på aktiviteter til din næste aktive ferie i Østrig – så hvad venter du på?

 

Cykling i Østrig

Aktiv ferie i Østrig på cykel

Landskabet i de østrigske regioner er meget varieret. En perfekt måde at opleve dem på er på cykel.

Sus afsted blandt vingårdene i Steiermark eller udfordr dig selv på vertikale mountainbike- eller downhill-ruter i Tirol. Mærk fartvinden i kinderne, når du suser forbi søer og smukke landskaber og nyd den friske luft i lungerne. Der er nok af cykelruter at vælge imellem. Nedenfor har vi fundet nogle eksempler på gode områder at cykle i.

 

Mountainbiking i Østrig

Østrig er en perfekt destination for mountainbinking. Uanset om du vil udfordres på mountainbiken, om du er øvet eller skal have fat i en rute, hvor hele familien kan følge med, så har Østrig landskaber, der passer til dit/jeres niveau.

Achensee er et område i Østrig, der tilbyder mere end 250 kilometer officielt godkendte mountainbikeruter. Det er én af de mest populære destinationer i delstaten Tirol, når det gælder mountainbiking. Man kan både cykle i flade områder ved søerne eller kaste sig ud i krævende bjergruter.

Også destinationerne Dachstein, Granitlandet i Mühlviertel, Weissensee og Stoneman Taurista i Salzburgerland tilbyder hver deres unikke landskaber og muligheder for mountainbikere.

 

Landevejscykling i Østrig

Landevejscykling er blevet meget populært. I Tirol findes etaper og ruter for alle, som indrammes af spektakulære naturlandlandskaber. Og at tage landevejsturene på en el-cykel er en komfortabel måde at gennemføre din aktive ferie i Østrig på. Den er jo også en god hjælp, når de stejle bjerge i Alperne skal forceres.

 

 

Aktiv ferie i Østrig

 

Aktiv ferie i Østrig: Vandring

 

Facinerende landskaber og et bredt netværk af ruter og stier med forskellige sværhedsgrader gør Østrig til den ideelle vandredestination. Hvad enten du ønsker at udforske nationalparker, opleve alpernes skønhed på en “lang-distance-vandring” eller tage familien med på én-dags hike, tilbyder Østrig mange muligheder.

Der er vandfald som fx Krimmler Vandfald, utallige floder og søer, gletsjere som Kitzsteinhorn i Zell am See-Kaprun, badesøer med drikkevand og isgrotter du kan besøge. Fx Eisriesenwelt Werfen – den største af sin slags i verden.

Udover det utroligt smukke og varierede landskab er her 6 gode grunde til, hvorfor Østrig er den perfekte vandredestination:

 

1. Bredt netværk af markerede vandreruter og stier gør det muligt at være sin egen guide

Markeringen af vandreruter i de østrigske alper er tydelig og ens i alle områder af landet. Der er som regel rød-hvid-rød markering malet på træer eller sten og vejledninger ved kryds, der viser, hvilken vej din rute går, varigheden og sommetider også sværhedsgraden af ruten.

 

2. Komfortable bjerghytter

På næsten alle markerede vandreruter i Østrig er der bjerghytter, som serverer mad, og som ofte også tilbyder overnatning. Familieejede bjergrestarauranter og hyggelige hytter inviterer dig indenfor. Vi anbefalder fx Steinbockalm på Hochkönig i SalzburgerLand, eller Wedelhütte i Hochzillertalområdet i Tirol.

 

3. Kulinariske forkælelser

I hytterne på bjerget tilbydes østrigske lækkerier og lokale specialiteter. Kolde tallerkner er populære (fx “Brettljause”) og brød med mange slags pålæg, men også traditionelle varme retter som wienerschnitzel, schweinsbraten, käsespätzle eller kaiserschmarren.

 

4. Moderne sommergondoler- og lifte

De fleste delstater, regioner og ferieområder har gondoler og lifte – også om sommeren. Der er det muligt at komme op på toppen og få adgang til de flotteste ruter og udsigtsposter uden flere timers bjergbestigning.

 

5. Kombination af natur og kultur

Der er flere østrigske byer hvor kultur og vandreferier går ud i et. Det bedste eksempel er nok Innsbruck – Alpernes hovedstad. Salzburg, musikkens by, er også en perfekt base til vandreferie i de omkringliggende bjerge.

 

6. Familievenligt

Østrig tilbyder børnefamilier specielle muligheder som fx Kinderhotels eller bondegårdsferie.

 

Aktiv ferie i Østrig: Klatring og bjergbestigning

 

Vie ferrate

 

I Østrig kan man tage på bjergskole og lære at klatre. Og det er for både eventyrere og nybegyndere.

I Østrig findes masser af såkaldte fastelagte klatreruter. Det vil sige, at det er klatreruter, hvor man er sikret med stålwire hele vejen. Der er også trin på de stejleste strækninger, hvilket gør det lettere og mere enkelt at gennemføre end de frie klatreruter. Østrig har omkring 570 “vie ferrate” (fastlagte klatreruter) , som er kategoriseret efter sværhedsgrad A (begynder) til E (ekspert).

 

Klatreparker i Østrig

Der er garanteret sjov, når du tager i Østrigs klatreparker. Der er  alt fra mindre parkours og forhindringer til større udfordringer som at skulle cykle eller stå på ski og skateboard mellem trætoppene. I nogle parker kan du glide hen over trætoppene i liggende stilling – svævebanerne kan være op til 600 meter lange. I nogle klatreparker er der anlagt klatreruter på klippesiden eller sat en bouldersten op i midten af parken.

OBS: Nogle parker tillader børn helt ned til 110 cm højde, mens andre først tillader børn fra 130 cm højde.

 

 

AREA 47: Østrigs største adventure park

Oplev adrenalin-drevet ekstremsport. Rejs gennem farlige kløfter, ind i dybe huler og gennem vilde hvide vandfald. 

Ingen levende sjæl kan forestille sig de eventyr AREA 47 har at byde på. Selv hardcore udendørs-freaks ryster ved synet af disse attraktioner. Østrigs ultimative udendørs eventyrpark kender ingen grænser.

De super stejle rutsjebaner, den overdimensionerede gynge med frit fald og den højeste rebbane i Østrig vil få dit hjerte til at løbe og mundvigen til at vende opad. Hvis det ikke er nok, vil Cannonball-skakten, masser af blobbling-aktiviteter, indendørs motorcrossløb og mange flere actionfyldte eventyr fuldende din dag. 

Turene kombinerer ren spænding med vild natur, sporty udfordringer med fremragende coaching og uforglemmelige oplevelser med personlige succeser – hvad enten det er til vands, til lands eller inde i bjerget.

 

Morgensol i Østrig

 

 

3 ekstreme udfordringer til den aktive ferie i Østrig

 

Som du kan se, tilbyder Østrigs bjerge og søer aktiviteter og eventyrsport uden ende – og denne “legeplads” venter bare på dig, så du kan udforske den med alle dine sanser. Her er 3 udfordringer til dig der ønsker at tage den aktive ferie i Østrig til det ekstreme:

 

1. Padle på gletsjeren

Har du nogensinde padlet på en underjordisk sø? Denne næsten surrealistiske oplevelse kan du få på Hintertux-gletsjeren. I en sprække er der dannet en krystalklar issø, 35 meter under skipisten. Den er 100 meter lang, 6 meter bred og 32 meter dyb. De modige eventyrere som vil opleve denne unikke aktivitet kan udforske en af verdens mest unikke vandtunneller med båd eller stand-up-paddeling. Du behøver ikke være bange for, at taget skal brase sammen i tunnellen: Isen er 100 meter tyk.

 

2. Europas største gynge

Mere fart! Og mere mod er definitivt en vigtig egenskab at have med dig, hvis du skal klatre op på Europas største gynge, for derefter at svinge frem og tilbage over dalen. Gyngen er monteret på en bro i Podlanig i Lesach-dalen – og gamle minder fra barndommes gynger kommer helt sikkert til at poppe op i hovedet på dig. Der er plads til to-tre personer i gyngen ad gangen, og sammen kommer I til at opleve det østrigske landskab fra oven.

 

3. Østrigs højeste top

Hvis du leder efter en toptur, finder du det, du søger, i Østrig: Her kan du tælle over 695 toppe, som er højere end 3.000 meter. En perfekt “legeplads” for atletiske bjergklatrere, som vil have en udfordring og vil bestige nogle af disse bjerge. Großglockner rejser sig stolt med sine 3.798 meter og kan erobres, ikke bare til fods, men delvist også på cykel.

Det betaler sig at variere transporten op ad Østrigs højeste bjerg, eftersom Großglockner Hochalpenstraße har nogle af landets flotteste panoramudsigter.

 

Vi håber, at du med denne artikel har fået en masse inspiration til din næste aktive ferie i Østrig. Du kan booke allerede nu igennem et rejsebureau og på denne måde sørge for, at du har nogle eventyr at se frem til igennem denne kolde vinter. Dét trænger vi vist alle sammen til!

 

Aktiv ferie i Østrig

Rejsetilbud

Budapest
dalene-har-helt-forskelligt-udtryk-foto-tea
Rejse til Sri Lanka

I samme kategori

Innsbruck (3)
Hohe Salve-kopi
naturoplevelser i Europa
Besseggen Vandreture skandinavien

Mest læste

troldejagt i Danmark
Kirsebærtræer
Travelmore
De største lufthavne i verden

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)