At rejse udenfor højsæsonen giver mulighed for at få en mere autentisk oplevelse af lokalsamfundet, kulturen og traditionerne. Du kan udforske de populære rejsemål – uden folkemængderne. Med inspiration fra Booking.com giver vi dig 6 fantastiske rejsemål, som er gode at besøge i lavsæsonen.

 

San Francisco, USA

San Francisco ligger på USA’s vestkyst og er kendt for den storslåede Golden Gate Bridge, de stejle veje med ikoniske sporvogne, landets første etablerede LGBTQ+-kvarter og fantastiske spisesteder. Det har altid været ét af de mest populære amerikanske rejsemål blandt rejsende fra hele verden. Og byen anbefales ikke overraskende til “storbyferier” af rejsende på Booking.com.

Der kan under normale omstændigheder være rigtig mange turister om sommeren. Men det bedste tidspunkt at besøge og udforske byen på er faktisk fra september til november. På det tidspunkt er temperaturen også perfekt til at tage på sightseeing og vandre rundt i byen. Med et turpas til San Franciscos seværdigheder kan de rejsende nemt få adgang til et bredt udvalg af ture, seværdigheder og populære vartegn.

 

Fantastiske rejsemål

 

Torino, Italien

Seværdighederne i Venedig og Rom er absolut fortryllende, men hvis du ønsker en lignende italiensk oplevelse i en anden by, så er Torino det perfekte sted. Om sommeren kan der være temmelig mange turister på byens storslåede pladser, så det er også værd at besøge den norditalienske by uden for højsæsonen.

Det kan til tider regne, men de rejsende kan i november og december nemt springe køen over og udforske alt dét, som byen har at tilbyde. Den er kendt for sine imponerende museer, smukke kirker og lækre restauranter. Byen er også berømt for sine desserter og kager, herunder “gianduiotti”, en cremet chokoladedelikatesse med hasselnød. Den bedste måde at få smagt sig igennem alle godterne på er ved at tage på en guidet tur for at opleve Torinos desserter.

 

Hokkaido, Japan

Hokkaido er Japans nordligste ø og ligger blot en kort flyvetur fra Tokyo. Den er berømt for sin uspolerede natur, smukke kultur, sneklædte skiområder, lækre fisk og skaldyr. Hokkaido er et perfekt rejsemål på alle årstider men kan blive lidt overfyldt om sommeren, hvor der er perfekte betingelser for vandreture og udforskning af de mange nationalparker. Om vinteren er det et populært sted at stå på ski og snowboard takket være den store mængde puddersne og de fantastiske skiresorter. Men selv i lavsæsonen er der masser at se og gøre.

De rejsende kan slappe af i én af de naturlige varme kilder, som Hokkaido er kendt for. De kan også udforske én af vulkanerne på en guidet tur eller prøve nogle af de mange fantastiske restauranter og smage én af Japans berømte øl, som produceres i Hokkaido-området.

 

Cartagena, Colombia

Cartagena ligger ud til det Caribiske Hav og er kendt for sin smukke arkitektur, et festligt natteliv, frodige landskaber og skønne strande, hvor de rejsende kan slappe af. Det er også det perfekte sted at få prøvet det lækre sydamerikanske køkken på ét af byens mange spisesteder.

Udforsk Cartagenas historiske centrum, som blev opført på UNESCOs Verdensarvsliste i 1984. Den er omgivet af kilometervis af gamle mure og brostensbelagte gader. Mange turister besøger byen i sommermånederne. Men den bedste tid på året at besøge Cartagenas smukke landskaber og strande på er mellem slutningen af november og slutningen af april. Her er klimaet mere tørt, og der er færre mennesker.

 

Kotor

 

Kotor, Montenegro

Denne fæstningsby er én af de ældste i Europa og ligger ved Adriaterhavet i Montenegro. Byen står opført på UNESCOs verdensarvsliste og er i årenes løb blevet mere og mere populær blandt turister. Og det er ikke overraskende. Byen emmer af historie og har fantastiske strande og imponerende natur i nærheden til udendørsaktiviteter. Dette gør Kotor til et perfekt rejsemål for enhver type rejsende.

Der er dejligt om sommeren, hvor temperaturerne er høje, og man kan ligge på stranden. I november er temperaturerne stadig meget behagelige. Men der er langt færre mennesker, og de rejsende kan f.eks. tage på byvandring gennem Kotors gamle bydel på en sightseeingtur. Og hvis man stadig er på udkig efter strandferie, er der som regel behageligt ved kysten frem til november. 

 

Bali, Indonesien

Bali har altid stået øverst på listen for mange globale rejsende. Og mange Instagram-sider er fyldte med billeder af den skønne natur, mad og kultur på denne smukke indonesiske ø. Øen er et populært turistmål. Den kan være særlig overfyldt fra juni til august. Men det bedste tidspunkt at besøge og udforske øen på er faktisk mellem september og november.

På dette tidspunkt bliver alting grønt og giver den ultimative oplevelse af en tropisk paradisø. Og med færre mennesker og mindre trafik er det et godt tidspunkt at slappe af og udforske øens rige kultur på.