Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

5 spændende overnatninger i Danmark

Denne artikel er skrevet i samarbejde med TrueStory

 

Vil du gerne nyde den danske natur og sove under stjernerne, men skræmmer tankerne om at løbe tør for vand, elektricitet og et halvdårligt liggeunderlag dig? Frygt ej! Glamping – glamorous camping – har din ryg. Glamping er hvor fantastisk natur møder moderne luksus. Det er en måde at opleve de utæmmede og helt unikke dele af verden – uden at skulle ofre menneskelige bekvemmeligheder.

Måden vi rejser på, har ændret sig. Vi ønsker ikke længere en generisk ferie i én størrelse, der passer til alle. Vi ønsker at udforske på vores præmisser og fordybe os i lokal kultur, og vi ønsker ikke længere blot at være vidne til naturen – vi vil leve i den. En fusion af glamour og camping, glamping, er en autentisk måde at opleve kernen af naturen på. Vi giver dig her 5 bud på et luksuriøst pusterum fra hverdagen, du sent vil glemme.

 

Sov under stjernerne hos Glashytterne på Lolland

Glashytterne
Billede: TrueStory

Fuglene kvidrer, et dådyr kommer listende over marken og der er fuldstændig stille. Glashytterne, der ligger gemt i de lollandske alper, byder på en naturoplevelse ud over det sædvanlige. 

Her er det muligt, bogstavelig talt, at sove under stjernerne – helt uden at bekymre sig om vejret eller dyr der kravler ind i din sovepose om natten. Halvdelen af hyttens tag består nemlig af glas, så du har uhindret kig til himlen!

Udover luksussen af de stjerneklare nætter indenfor, venter der endnu mere luksus udenfor med det afslappende vildmarksbad. Der er altså både mulighed for at fordybe sig i naturens gang fra sengekanten såvel som fra varmt, boblende vand. Når morgensolen skinner ind i jeres Glashytte og vækker jer efter overnatningen, kan i nyde en lækker morgenmad fra lokale producenter på terrassen. Hvad mere kan man ønske sig?

Læs mere og bestil jeres næste overnatning her

 

Afslappende glamping hos Holmely

Holmely glamping
Billede: TrueStory

Holmely blev skabt på baggrund af en drøm om at skabe en oase, hvor natur og mennesker mødes. 

Læn jer tilbage og nyd Midtjyllands naturskønne landskab fra Holmely’s glamping telt.  Herfra er der udsigt over smukke marker, dal og skove. I kan også udforske de små stier på marken og komme helt tæt på naturen i rolige omgivelser.

Ved teltet er der en bålplads med borde og stubbe, hvor i kan lave og spise mad. Derudover er det også muligt at tilkøbe tapas og morgenmad.

Læs mere og bestil jeres næste overnatning her 

 

 

All-inclusive glamping på Lefeldtgaard

All-inclusive glamping

På Lefeldtgaard ved Ringsted fås glamour-delen af glamping for alle pengene! Her tilbyder de nemlig all-inclusive som inkluderer både brunch og aftensmad bestående af en madboks med friske og primært økologiske råvarer, som I selv tilbereder over bålet eller grillen. Derudover er der kage, kaffe, the og brætspil til rådighed.

Det er en familiedrevet glampingplads og værtsparret har skabt de bedste rammer for et hyggeligt naturophold med et stort glamping telt, legeplads, trampolin og fodboldbane.

Læs mere og bestil jeres næste overnatning her

 

Vågn op i en trætophytte hos Slower Place

Glamping trætophytte
Billede: TrueStory

Slower Place tilbyder et autentisk og eventyrligt trætopophold på Fyn.I toppen af det mere end 200 år gamle bøgetræ finder I en lille trætophytte. Her har I mulighed for at glemme den travle hverdag og nyde naturen samt den smukke udsigt.

Om aftenen serveres i en autentisk 3-retters vietnamesisk menu, og herefter kan i nyde et glas vin på terrassen i brændeovnens skær.

Slower Place har fokus på, at alle måltider og drikkevarer serveres med god sund mad fra de bæredygtige og lokale leverandører.

Læs mere og bestil jeres næste overnatning her

 

Ophold i cirkusvogn hos Pensionat Gjøl

Cirkusvogn
Billede: TrueStory

Et billigere alternativ til de ovenstående glamping oplevelser er de gennemrenoverede cirkusvogne hos Pensionat Gjøl. Her er en fredelig og hjemlig stemning, som skaber de perfekte rammer for et anderledes familieophold med naturen lige i baghaven.

Udenfor er der dyreliv, mulighed for at hoppe i trampolin og kort afstand til både fjord, havn og by. Alle vogne har Wi-Fi, strøm og egen grill, som kan benyttes under hele opholdet.

Læs mere og bestil jeres næste overnatning her  

Rejsetilbud

Rejsetilbud Mallorca
Camino_Frances_Santiago
Rejse til Verona

I samme kategori

Byhotel (udvalgt billede)
Udvalgt billede (canva)
grønlandske oplevelser
Dansk gastronomi

Mest læste

Forårsrejse
troldejagt i Danmark
Verdens største byer
De smukkeste storbyer i Europa

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail

Vind en overnatning for 2 personer

Tilmeld dig Travelmore’s nyhedsbrev, og deltag i konkurrencen om 1 overnatning for 2 personer inkl. lækker morgenbuffet. (værdi op til 1.500 kr.)